2020
Indstillede projekter fra januar:
Saunahytte til vinterbadere
Ansøger: Hadsund Roklub
Indstillet beløb: 126.700 kr.
Projekt: Støtte til saunahytte der falder ind i det eksisterende fjordmiljø med sejlklub, roklub og vinterbadeklub. Klubberne har samlet en medlemsskare - og dermed potentielle brugere - på over 500. Hytten får plads til 15- 20 personer og vil stå åben for alle medlemmer i alle ugens dage. Ikke-medlemmer kan få adgang til hytten mod betaling. Vi forventer et højt aktivitetsniveau centreret omkring saunahytten. Badningen vil foregå fra sejlklubbens mole. Saunaen, vinterbadningen, kulturen og aktiviteterne omkring projektet skal gerne kunne bidrage positivt når mulige tilflyttere påtænker at bosætte sig i lokalområdet.
Støvring eSport
Ansøger: Støvring eSport
Indstillet beløb: 150.000 kr.
Projekt: indkøb af udstyr til etablering af eSport-tilbud i Rebild Kommune. Den primære målgruppe er børn og unge i alderen 9 - 17 år, som gerne sammen med andre unge vil dyrke eSport i foreningsregi. Tilbuddet skal også rumme børn og unge, som har udfordringer ift. at blive del af et fællesskab i en forening.
Danmarks mest bæredygtige fodboldklub
Ansøger: Hobro IK
Indstillet beløb: 221.800 kr. / GRØNNE MIDLER
Projekt: Støtte til visionen om at blive ”Danmarks mest bæredygtige fodboldklub”. Konkret ved at alt klubbens affald bliver miljøsorteret og der etableres affaldsstationer til pap, plast, flamingo, glas og madaffald. Pap og plast presses til baller og sendes til genbrug. Klubbens publikum skal være med til at sortere, hvilket kræver nye ekstra affaldsspande og skiltning til at hjælpe dem. Endelig indkøbes en lille arbejdsbil med lad til at indsamle affaldet.
Erhvervsprojekter:
BPN Maker Space
Ansøger: Business Park Nord
Indstillet beløb: 132.583 kr.
Projekt: Etablering af værksted i Business Park Nord, som har fokus på 3D print. Værkstedet giver adgang til 3D udstyr, som benyttes i forbindelse med prototype-udvikling, og som under normale omstændigheder er for omkostningstungt at indkøbe og drive for den enkelte iværksætter eller etablerede virksomhed.
Derudover ønskes etableret et levende værksted med workshop og vidensudveksling om ny teknologi.
Uderum – grønne ungeliv og bæredygtig fremtid
Ansøger: Thorsgaard Efterskole
Indstillet beløb: 158.131 kr. / GRØNNE MIDLER
Projekt: Uderummet består af en bålhytte med et simpelt bygget udekøkken i rustikt materiale og med nordisk bjælkehyttepræg. Hertil ildsted med mulighed for simple køkkenfunktioner, en opbygget ovn og mulighed for rustikke borde og bænke, hvor der både kan spises, men også finde udeundervisning sted.
I forhold til det sanselige plantes lægeurter, duft- og bærbuske, der med skønne farver skaber fundament for ro og velvære i hele vores sanseapparat. I Uderummets periferi anlægges et muldtoilet, og der opsættes en simpel vandpost. Målgruppen er dels eleverne på efterskolen, der får mulighed for at mærke sig selv i en mere "simple living form", og dels turister og den naturglade familie. I uderums-oasen bliver der højt til loftet og adgang til skøn natur.
Løvtag Als Odde – fase 2
Ansøger: LøvTag
Indstillet beløb: 350.000 kr.
Projekt: Formålet med Løvtag er at skabe en ny og helt unik adgang til naturen for mennesker, der ikke benytter de eksisterende tilbud som shelters og lign. De eksklusive trætophytter tiltrækker især fortravlede byboer og bringer dem helt tæt på skoven og fjorden ved Als Odde. Projektet er fase 2 i Løvtag-projektet. Hvor fase 1 var en pilothytte er fase 2 etablering af yderligere to hytter i skoven ved Als Odde, som sikrer, at Løvtag bliver økonomisk bæredygtig. Der er stor efterspørgsel på hytten og brug for yderligere kapacitet (flere hytter) for at udnytte momentum. Projektet skaber massiv omtale af Als Odde området og er omtalt verden over i magasiner og tidsskrifter.
Indstillede projekter fra juni:
Als – Byen og havet
Ansøger: Als Sport og Event
Indstillet beløb: 200.000 kr.
Projekt: ”Als som destination. Molen som attraktion”.
Visionen er at skabe rammerne for et rekreativt åndehul og understøtte et velfungerende lokalmiljø. Molen skal være en attraktion, og projektets succes er afhængig af at, der tages afsæt i naturen, lokalsamfundet, lokale interesser og de eksisterende værdier. Molen skal være en naturoplevelse uden sidestykke.
Støtten skal bruges til konsulentbistand, der skal skabe fundamentet til projektet og finde den fond, der vil støtte mole-fyrtårnsprojekt. Sammen med rådgivere vil arbejdsgruppen sikre, at byens drømme bliver realiserede.
Fremtidens Skørping Idrætscenter
Ansøger: Skørping Idrætscenter
Indstillet beløb: 200.000 kr.
Projekt: Der støttes et forprojekt, som skal inddrage brugerne i en proces, hvor man sammen udvikler "Fremtidens SIC". Forprojektet er tilrettelagt i overensstemmelse med anbefalinger fra Lokale- og Anlægsfonden som har rådgivet ansøger siden juni 2019.
Himmelhaven - Et grønt demonstrationsprojekt
Ansøger: Andelsforeningen Himmerlandsbyen
Indstillet beløb: 50.000 kr. / GRØNNE MIDLER
Projekt: Projektets hovedformål er at bidrage til bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Dette gøres ved at lave en skov- og terapihave. Projektet Himmelhaven vil skabe nye naturoplevelser og understøtte bæredygtig turisme. Himmelhaven er et gratis tilbud, som kan benyttes af lokale, interesserede, og foreninger. Tilbuddet vil være tilgængeligt i døgnets lyse timer og der vil ikke være adgangskrav for benyttelse af haven, således er der tale om et projekt med et almennyttigt sigte, hvor Himmerlandsbyen ikke har nogen fortjeneste på projektet
At dyrke med naturen som model er kernen i projektet skov- og terapihave i Himmerlandsbyen
Naturstier ved Rebildcentret, Regan Vest, Lindenborg Ådal og Skillingbro Kalkgrav
Ansøger: Rebildcentrets Kultur- og Kunstfond
Indstillet beløb: 81.000 kr. / GRØNNE MIDLER
Projekt: Projektet skal binde den vestlige del af Gravlevdalen/Lindenborg ådal sammen med en vandrerute, der tager udgangspunkt i de to besøgssteder Rebildcentret med Thingbæk kalkminer og det kommende koldkrigsmuseum Regan Vest. Samtidig skal der skabes forbindelse fra denne nye rundrute til stisystemerne i Gravlevdalen, Rebild Bakker, Rold Skov og Skillingbro Kalkgrav.
De nye stier skaber sammenhæng og åbner for helt nye oplevelsesmuligheder i et enestående naturområde, der i de kommende år ventes at få et stigende antal gæster. Derfor er der behov for alternative friluftsmuligheder og naturoplevelser til supplement og aflastning af Rebild Bakker og Rold Skov.
Etablering af elproduktion via solcelleanlæg, lagring af el samt installation af varmepumper
Ansøger: Hobro Golfklub
Indstillet beløb: 250.000 kr. / GRØNNE MIDLER
Projekt: Med det grønne og bæredygtigheds fokuserede tiltag ønsker Hobro Golfklub at lave en klima og miljø investering i form af udvidelse af bestående solcelleanlæg kombineret med en batterifunktion, således klubben kan bruge al energien produceret af solcelleanlægget. Der er tale om en fordobling af produceret grøn energi og reduktion af CO2 udledning.
Erhvervsprojekter:
Outdoor ECO hotel målrettet nyt turist segment
Ansøger: Mariager Camping
Indstillet beløb: 200.000 kr.
Projekt: Mariager Camping vil skabe et innovativ og bæredygtigt overnatnings koncept – overnatning midt i naturen under stjernehimlen - et ECO hotel. Ved at omdanne et areal fra "klassisk camping" til "Outdoor ECO Hotel” tilbydes en bæredygtig hotelovernatning i Shelter Domes midt i naturen og med udsigt til skov bakker og fjord. Nemt og bekvemt, som vi kender det fra hotelovernatning og målrettet det nye Outdoor segment, der ønsker at bo i naturen – uden at gå på kompromis med miljø og komfort.
Festival Of Europe - Forprojekt og opstart mod 2022
Ansøger: Mariager Saltcenter/ på vegne af Festival Of Europe
Indstillet beløb: 250.000 kr.
Projekt: Med udviklingsprojektet "Festival Of Europe - Forprojekt og opstart mod 2022" i Mariager, skal vejen banes for Festival of Europe 2022. Forprojektet skal skaffe opbakning i lokalsamfundet, hos de relevante europæiske organisationer, europæiske politikere, påvise økonomisk bæredygtighed, infrastrukturel bæredygtighed, opstarte organisation/sekretariat og lave en politisk indstilling/rapport til Region Nordjylland og Mariagerfjord Kommune med fokus på første europæiske folkemøde i Mariager i 2022. Festivalen skal være folkelig, bringe beslutningstagerne tættere på de europæiske folkeslag og tage udgangspunkt i debatter og snakke om kultur og samfundsforhold på det europæiske niveau. Blandet med kulturelle europæiske indslag af høj kvalitet og tæt på den europæiske borgernes hjerte.
Fra sensitiv til sansestærk:
Ansøger: Tanke-feltet
Indstillet beløb: 86.007 kr.
Projekt: Projektet har til formål at udvikle Tanke-feltet til et samlingssted med særlig vægt på sensitive og stressramte i Mariagerfjord, som ikke har kunnet finde den rette hjælp til deres personlige udfordringer. Endvidere at hjælpe Erhvervslivet med at højne den mentale sundhed, forebygge stress og fastholde de sensitive som arbejdskraft. Tanke-feltet vil give sensitive borgere mulighed for at praktisere og udvikle deres styrker, således de opbygger tro på sig selv, kommer i balance og bliver i stand til at indgå̊ i samfundet. Dette gøres ved at skabe de rigtige rammer i form af indretning og tilbud via fagspecialister, som er vigtige for at opnå̊ tryghed og føle et tilhørsforhold.
Kultur og natur - Outdoor Hobro
Ansøger: Destination Himmerland
Indstillet beløb: 150.000 kr.
Projekt: Formålet er i første omgang at udvikle outdoorturisme i Hobro gennem et fælles samarbejde og netværk til glæde og gavn for borgere og turister i området, men også at udvikle og skabe forretningsmæssig værdi og medvirken til økonomisk bæredygtighed for de aktører, som indgår i projektets samarbejde og netværk. Målet er at skabe den nødvendige samarbejdsprocess for at kunne udvikle nye fælles produkter og oplevelsespakker samt koordinere og afholde fælles eventdage. Der udvikles oplevelsespakker og afholdes særlige eventweekenddage 3-4 gange årligt i henholdsvis 2021 og 2022 samt eventweekenddage, der kan få så stor volumen, at eventweekenddagene kan få en blivende og tilbagevendende karakter.
Fra VikingLeg til VikingNor, opbygge eksport til Norden, "next level" marketing-og kommunikationsplatform
Ansøger: Vikingleg I/S
Indstillet beløb: 216.700 kr.
Projekt: Projektet omhandler ny marketing- og kommunikationsplatformen med fokus på at øge omsætningen med en faktor 3 indenfor 5 år. Hertil søges til indretning af showroom for firmaets produkter.
Vikinglegs mål er at vokse både i Danmark, Norden og Australien.